lørdag den 8. november 2014

SKOLEN SOM PÅ FILM

27. SEPTEMBER 14 · 6:06

Hver morgen kl. 6.45 kommer skolebussen, min bus har fem stop og jeg er op det andet. Der er et hus imellem mig og stoppet så jeg har været rigtig heldig! Der er nogen som skal gå et pænt stykke til bussen.

Jeg er på skolen kl. 7 og underivsning starter 7.25. Hver time er omrking 50 minutter. Så i min første time har jeg algebra i et lokale, så har vi 4 minutter til at gå til vores næste lokale. Jeg har været rigtig heldig ikke at få de lokaler der ligger i hver sin ende af skolen, for man kan ikke nå at gå fra den ene ende af skolen til den anden på 4 minutter med alle de mennesker!
Så det vil sige at når klokken ringer, er det fuldstændig ligemeget hvad læren siger, alle rejser sig og går ud!
I klassen sidder vi ved sådan nogle enmands borde, de er lidt sjove, men egentlig ikke specielt komfortable.

Hver dag til frokost har jeg madpakke med, som jeg selv laver om aftenen. Den består af en sandwich, frugt og nogen gange nødder. I kantinen kan du købe Pizza, burger, dagens ret, som kan være nachos, lasagne, hotdogs eller andre lignende ting med, så er der en slag salat ved siden af. Du kan købe chips, myslibare, frugt, kiks, vand, og kakaomælk. Men det er ikke ligefrem det aller bedste mad. Men så jeg jeg jo min madpakke med, altid i sådan en brun papirspose her.

Sådan her ser skabene ud i volley omklædningsrummet:






MIT SKOLESKEMA

27. SEPTEMBER 14

I min 2. skoleuge, begyndte jeg at kunne huske mit skema og huske hvor lokalerne lå. Det var rart nok så man ikke skole gå rundt med et kort over skolen i hånden hele tiden. Jeg begyndte også at kunne huske lærernes navne, hvilket jo er en meget god ting at kunne huske. I første periode har jeg Mrs. Stone til algebra, en flik dame, som er en lidt stor i størrelsen, hun hele tiden spørger om vi ikke syntes her er varmt, det synes hun nemlig selv, så hun går rundt og vifter med et papir, men det er egentlig ikke rigtig varmt.
i 2. periode har jeg Ms. Decman til engelsk, hun er en yngre lærer, hun er rigtig frisk og jeg kan godt lide hendes timer. Hun skydiver hver tredje weekend!
3. periode er US history, som ikke lige er mit yndlings fag, jeg har Mrs. Lokey, som er en fin nok lærer. Hun har de her små brainbreakers mit i sin fremlæggelser, hvor hun viser små videoklip hun synes er rigtig sjove, så hun griner altid helt vildt, men ikke rigtig nogen af eleverne synes det er så sjovt.
4. Periode er volleyball, jeg træner med JV (2. holdet), så jeg har Coach Vandy, som vi kalder hende, men rigtigt er det faktisk Coach Vander Hey. Hun er en rigtig god træner! Hver mandag og onsdag er vi i vægt rummet, hvor vi starter med at lave bænkepres og squats med vægt, derefter har vi noget cirkeltræning. Tirsdag og fredag er kampdag, så der er det meget afslappet og rolig træning, hvis vi overhovedet klæder om. For nogen gange ser vi en motivations video eller har holdmøde. Torsdag er det så almindelig træning, den er jo bare ikke så lang, da perioderne kun er 50 minutter, og vi skal klæde om inden og efter træning og sætte net op og tage det ned igen.
I 5. periode har jeg dans med Ms. Burrshell, hende kan jeg også rigtig godt lide. Den periode går hurtigt ligesom 4.
Så er det frokost tid!
Mr. Brown har jeg til kemi i 6. periode. Det er hans første år på CyWoods. Han holder med UH (University of Houston) college football hold, ligesom Tim gør. Så når jeg har  min UH trøje på bliver han glad og siger go coogers! Han kalder mig også for Denmark.
Så når vi til 7. og sidste periode. Det er spansk med Mrs. Ruiz. Mrs. Ruiz er en rigtig god lærer hun er striks og har orden, så vi får lavet noget, men samtidig er hun helt vildt sjov så hun gør det hele lidt lettere!
Så er skolen forbi 2.30, kl. 3.15 begynder volley, da vi skal have mulighed for at gå til tutorring som er fra 2.35 til 3.10. (det er en slags lektiehjælp, men du kan kun have det i et fag, så hivs du vil have hjælp til noget i algebra, går man ned til sin algebra klasse og er der til 3.10.) Nogen gange siger vores trænere at vi skal gå til tutoring, men ellers de dage jeg ikke er til tutorring sidder jeg bare i vores lockerroom med de andre der ikke er til tutorring. Vores trænere vil have at vi alle kun har A’er og B’er, så hvis man har under, skal man løbe en hel masse stregeløb indtil man får dem hævet op til et B. Men jeg slap heldigvis for at løbe da jeg kun havde A’er og B’er. Det er ikke så svært at får gode karakter man skal bare lave sine lektier, så skal det nok gå. Men så hver mandag, onsdag og torsdag er der volley træning til kl. 5 og så er det ellers også tid til at komme hjem, efter at have været på skolen i 10 timer! Tirsdag og fredag er det kampdage, så der spiller de kamp. Tirsdag er på hjemmebane, så der skal vi sætte net op og gøre klar, så for vi mad fra chick-fil-a. Kl. 5 spiller JV og kl. 6 varsity. Fredag er udedag så der spiser vi mad fra Subway og tager skolebussen hen til en anden skole og spiller. På kampdagene er jeg hjemme ved 8-9 tiden, så det er lange dage.

WEEKENDEN

24. SEPTEMBER 14 · 4:05

en lørdag var jeg ude og shoppe med Claudia i et outlet mall, så alt tøjet var på tilbud. Jeg synes selv jeg købte helt vild meget tøj, jeg købte mere end jeg har købt i rigtig lang tid! Men familien synes ikke det var noget særligt, Denise (deres tidligere udvekslingsstudent) plejede at komme hjem med meget mere tøj hver eneste lørdag. Claudia købte en trøje til mig, så jeg officielt kunne blive en del af familien. En trøje fra Oakley mærket, de hedder jo Oakley til efternavn, så de kan godt lide det mærke.


Efter shoppingen, tog vi lige et smut forbi en negle og spa salon, og fik lagt en pedicure, hvilket jeg aldrig har fået før, altså på en salon. Men det er noget alle piger gør herovre, da de går med sandaler næsten hele tiden og så vil de jo gerne have deres fødder ser godt ud.

Om søndagen var jeg i kirke igen, efter kirke tog vi ud og spiste, som de sagde de gør hver søndag efter kirke.
2014-08-31 10.11.22
2014-08-31 10.05.13
Vi spiste på en mexikansk restaurant så jeg kunne smage rigtig mexikansk mad, Claudia er jo for mexico, derfor ville de gerne præsentere mig for det. Maden var rigtig lækker og det var bare super hyggeligt.

Mandag var det Labor Day hvilket betød, jeg havde fri for skole. Så den dag kom først Tims forældre på besøg og vi tog ud og spiste på en amerikansk restaurant (BBQ), jeg havde selvfølgelig min Oakley trøje på, så de kunne se at jeg officielt var et medlem nu. senere på eftermiddagen da hans forældre var taget hjem, kom Claudias familie på besøg. Hendes bror og hans familie, hendes søster og hendes familie og så hendes forældre. Hendes forældre snakker ikke engelsk, så dem var det lidt svært at snakke med. Men det var rigtig hyggeligt.
Den aften tog vi hen til en park og havde en picnic, spillede lidt Futtie (et spil der minder om baseball, bare hvor man sparker til en bold i stedet) og hyggede. Der var det her vandfalds/springvands ting som var meget stor og flot.


SKOLEUGEN




06. SEPTEMBER 14


Onsdag stod jeg igen tideligt op, men den her morgen havde jeg virkelig ikke lyst til at stå op og jeg havde ikke lyst til at løbe, for jeg vidste hvor hårdt det var. Så den morgen var alt bare galt, og jeg var ikke ret glad. Men jeg vidste at jeg jo ligesom var nødt til at løbe hvis jeg ville på holdet. Jeg havde jo allerede løbet en gang og det skulle jo ikke gå til spilde, og så var det jo bare en gang mere og så kunne jeg spille volley i et helt år. Så jeg vidste godt at jeg var nødt til at gøre det her, hvis jeg ville spille, selvom modet var meget lavt og jeg tvivlede på om jeg overhovedet kunne gennemføre igen. Men jeg kom der hen til tiden, varmede op og så skulle jeg løbe sammen med Corbyn igen. Da jeg var nået halvvejs rundt på banen var jeg lige ved at begynde at græde og bare stoppe, men jeg var nødt til at løbe videre. Men sådan var det alle de 3 runder. Jeg tror jeg var noget langsommere idag end i går, men jeg skulle heldigvis bare gennemfører. 200 meterne gik lidt nemmere og da vi nåede til 100 meterne, ville jeg bare gerne slutte det her og give den alt hvad jeg havde! Så der løb jeg den første på 15 sek. hvilket Hannah synes var mega vildt jo fordi man har løbet alt det inden. Da jeg var helt færdig væltede jeg næsten ind over målstregen og lå bare, jeg kunne næsten ikke rejse mig op. Selvom Hannah og træneren gerne ville have jeg stod.
Resten af dagen vraltede jeg bare endnu mere som end and end jeg gjorde dagen inden. Det samme gjorde jeg dagene efter, det var slemt når man så skulle op på 1. sal og have undervisning, men det gik.
Alle pigerne på holdet er enormt søde, men jeg havde meget svært ved at huske deres navne da de jo er så mange. Jeg kunne huske Corbyn, og Hannah fordi hun var helt vildt begejstret over jeg var fra Danmark, det er hendes bedstefar, Ib, nemlig også. På holdet er der så meget gejst det er helt utroligt, det hepper og jubler hele tiden, det er så fedt, og man får meget mere lyst til at træne!
Hver dag til træning har de også en dresscode, så de planlægge hvilken farve trøje de skal have på, og så har de alle den farve på! På kampdage klæder de sig også lidt finere på til skolen, hvilket de også planlægger, om de skal have kjole på, jeans og en fin trøje, eller sådan noget. Det er ret fedt!
Så ondsdag var en kamp dag og de skulle spille hjemme, det var ret fedt se. Der var meget jubel fra tilskuerne, selvom der ikke var så mange. Til Varsity kampen, blev der sunget nationalsang og alle spillerne blev råbt op. Der bliver gjordt meget ud af det. Der var også kommet 6 cheerleaders og en maskot som heppede. Det var bare rigtig fedt og der var så god stemning, og så vandt alle vores 4 hold også! Varsity (1.), JV (2.) Freshman A (3) og Freshman B (4), hold 3 og 4 er kun for freshmans, alstå 9. klasserne, som vil svare til vores 8. klasse.
Om morgen til skole kører jeg med skolebus, og de ligner virkelig dem på film, jeg kører med nummer 1107.
Min skolebus
Fredag skulle alle elever på skolen have en rød trøje på, da det var kamp dag for footballholdet og så er der en dresscode.
Jeg havde ikke nogen rød trøje med, så torsdag aften, kørte jeg med Claudia og Sophia i H-E-B og købte en. H-E-B er vores supermarket, jeg synes det er meget stort, men det synes de ikke. Jeg købte en trøje med Tims yndlings college footballhold UH.

Om aftenen tog jeg til footballkampen, sammen med en pige der hedder Savannah, som jeg mødte i mandag i dansebutikken, hun virkede meget sød og spillede også volley. Vi hentede hendes veninde Chealsi på vejen over til kampen og mødtes med nogle andre af hendes venner der. Jeg mødte Lillian der ovre, som er min mexikanske veninde.

Min veninde LillianDet var rigtig sjovt at være til kampen, selvom vi tabte. Der var cheerleaders, band og piger der dansede i halvlejen, maskotter, det hele var der! Jeg blev overrasket over hvor gode cheerleaderne var til at springe, jeg troede ikke de kunne helt så meget. Det var god stemning og vi jublede og lavede en masse forskellige råb.


Efter kampen tog vi på Whata Burges, som er en fastfood resturant, som Texas åbenbart er kendt for. Alle synes det er mega mærkeligt jeg aldrig har været der før, så det var der vi skulle hen. Det var også der mange andre fra CyWoods tog hen efter kampen.
http://www.khou.com/story/news/local/2014/09/01/fight-caught-on-camera-at-whataburger/14943913/
Det var sindsygt det der skete, vi sad bare og spiste og så begyndte nogen at sige at de troede der snart ville starte en fight, og det gjorder der så også. Så alle stillede sig op på borderne for at se hvad der skete og begyndte at filme det på deres mobiler. Det rygtes at det var over 10 $ til stoffer. Men jeg ved det ikke. Det var rimelig vildt, Savannah sagde at det hele tiden sker her ovre, mens nogen andre fortalte mig det altså normalt ikke sker. Men det var ikke noget jeg i hvert fald havde set før.







TIRSDAG

05. SEPTEMBER 14 · 3:55


Tirsdag var så min første rigtige skoledag, hvor jeg prøvede at have alle fagene. Selvom vi ikke snakkede spansk eller dansede. Skolen er meget anderledes, og der er foregår lidt ligesom på film!
Men jeg stod jo rigtig tideligt op, for at kunne komme til løbetesten, jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle møde, så mens jeg overvejede det, kom Corbyn som også skulle tage testen, så gik vi om på trackbanen, som var lige bag os. Det var kun os to der skulle tage testen, men nogle af de andre piger var kommet for at bakke os op og støtte os. Så da træneren kom varmede vi lige meget kort op. Strækkede lidt ud, lavede lidt squats og den slags. Og så skulle vi egentlig til at løbe, så første gang var det én runde, 400 m. Jeg var klar til at løbe, og tænkte at det her kunne jeg godt klare. Så Træneren sagde løb og vi løb, men jeg blev helt overrasket for Corbyn begyndte bare at spurte, jeg ikke tænkt hun ville gøre det så hurtigt. Men jeg blev jo ligesom nødt til at følge med, for jeg ville jo ikke falde mega langt bagud, så jeg prøvede at følge med, men dog nogle meter bag hende, jeg skulle jo også løbe hele vejen rundt. Det var rigtig hårdt, men jeg kom i mål og så fik vi lov at tage en lille pause, de ville ikke have at vi satte os ned, så vi drak lidt vand og jeg tror lige jeg nåede at få pulsen lidt ned, og så skulle vi løbe næste runde.
De andre piger heppede helt vildt, og nogle få af dem løb også nogle af runderne med os, og heppede imens de også selv løb. Alle de andre piger har også selv lavet testen, men jeg tror de gjorde det før sommerferien, hvor der jo egentlig rigtigt var tryout.
Det var rigtig hårdt og 400 metet føles som meget langt, især når man sprinter dem! Pauserne føles kortere og kortere, jeg havde bare lyst til at lægge sig ned mellem runderne, men det måtte jeg ikke. Istedet lænede jeg mig over Hannah, så jeg kunne puste ordenligt ud og så var det næste runde. De 200 m var ikke lige så slemme, men stadig slemt, og der skulle man jo bare løbe endnu hurtigere. Corbyn var stadig hurtigere end mig, men mellemrummet var ikke lige så stort, men jeg kan også bedst lide de korte distancer. Når vi havde løbet en 200 m skulle vi med det samme gå halvvejs rundt så vi kunne løbe igen. 100 meterne gik hurtigt, men efter dem var pulsen helt vildt hurtig og jeg kunne næsten ikke få vejret, men her var jeg hurtigere end Corbyn. Men pauserne var kortere her.
Efter sidste spurt var jeg også bare færdig, jeg lagde mig bare ned, men vi havde ikke så lang tid, for vi skulle nå ind og i bad inden skolen startede. I 4. periode (volley) spurgte pigerne mig, om jeg så var klar til at løbe igen i morgen… Jeg var helt sådan, HVAD? Jeg troede bare jeg skulle løbe den ene gang, men nej man skulle løbe 2 dage i træk. Corbyn fortalte også at de jo skulle gøre det inden for en bestemt tid, så de skulle blive ved med at løbe indtil de klarede tiderne to dage i træk, men det var kun Jordan som ikke klarede det de første to dage, så hun løb fire dage i træk! Jeg spurgte så træneren om jeg også skulle løbe igen i morgen, for hun havde ikke sagt noget til mig om det, men hun sagde desværre ja. Så jeg skulle løbe igen.
I skolen gik jeg rundt med lidt ømme ben. Hvilket er lidt et problem, når man ikke har særlig god tid til at gå fra den ene klasse til den anden. Her er det ligesom på film, lige så snart klokken ringer rejser alle sig op og går ud, de har pakket sammen og er klar. Eleverne er fuldstændig ligeglad med hvad læreren siger. På få sekunder er gangene fyldt, de er så fyldt at man næsten ikke kan komme forbi. Man går i højre side og man bliver nødt til at følge strømmen, det er lidt svært når man så skal dreje især hvis det er til venstre, for man kan næsten ikke komme forbi. Man har jo ikke så lang tid så det er et problem, hvis man skal fra den ene ende af skolen til den anden, for det er altså kun 4 minutter man har, og man har ikke tid til at komme forsent. Det bliver slået ned på det hvis man kommer forsent. Efter de første 3 gange ringer de til ens forældre, det samme efter de 6, efter 9 skal man møde op en lørdag og gå i skole, det sammen med 12 og hvis det er 15 bliver man vidst nok bortvist i nogle dage tror jeg. Men det er altså for et helt semester. Så det er først i 2. semester de nulstiller dine tardies, som de kalder dem. Det talte heldigvis ikke i første uge da man jo ligesom skulle finde sine lokaler og man vidste jo ikke hvor man skulle hen. Det var meeeeget forvirrende. Og det er stadig svært at finde rundt.
Man må heller ikke forlade lokalet før klokken ringer. Men efter skole fik jeg lov at træne med og så var det ellers også bare rart at komme hjem igen.

“FØRSTE SKOLEDAG”

05. SEPTEMBER 14
Mandag skulle jeg registreres på skolen, så efter Claudia havde kørt Andy og Sophia i skole, kørt vi op til min. vi skulle udfylde en masse papir og det tog rigtig lang tid, da der var så mange andre elever der også skulle registreres så det meste af tiden ventede vi bare. Da vi så var færdige, med papirerne skulle vi hen til min skolevejleder og snakke, og der i blandt også vælge fag. Så sådan her ser mit skema ud:
1. periode, Algebra II
2. periode, English III
3. periode, U.S History
4. periode, Volleyball
5. periode, Dance I
Lunch
6. periode, Chemistry I
7. periode, Spanish I
Skolen starter 7.25 og jeg stiger på skolebussen 6.50. Jeg er så heldig at den holder lige rundt om hjørnet fra mit hus.
2.30 slutter undervisningen, men derefter går jeg til volleyball træning. Som starter 2.35 og andre gange 3.15. Så er det lidt forskelligt hvornår vi slutter, men oftes er det 4.45.
Så er jeg indtil videre blev hentet efter hver træning, men det er meningen jeg skal tage den sene skolebus, men jeg tror desværre den går 4.30. Så vi skal lige finder ud af hvordan vi skal gøre.
Men så efter jeg havde valgt mine fag, var der lige 10 minutter til 5. periode startede. Så vi ventede og så kunne jeg komme med til dansetimen, vi dansede ikke vi fik bare en masse praktiske ting at vide og lærte hinanden lidt at kende. Så da den time var slut skulle jeg egentlige spise, men jeg mødtes med Claudia og så kørte vi til lægen, for jeg skulle have udfyldt en Physical, så jeg kunne spille volleyball og bare lave sport. Det er så de kan se at ens krop kan klare det. Det var bare sådan et basic tjek, men det kostede 39$, jeg kunne ikke nå tilbage til 6. periode, så vi tænkte vi lige så godt kunne udnytte tiden. Vi kørte hen til en danseshop og købte de jazzsko jeg skulle have til danseklassen, det var et krav ligesom at vi skal have helt sort tøj på, og det må ikke være en spaghettistrop og der må ikke være print på den. Bukserne skulle også være helt sorte og de skulle være længere end til knæene, men de ting havde jeg i forvejen.


Derefter tog vi tilbage til skolen og jeg havde spansk, men vi lærte ikke noget spansk, Mrs. Ruiz fortalte om sine regler i klassen. Hun er en god lærer, striks men også helt vildt sjov,  det er en af mine yndlings timer selvom jeg ikke er særlig god til spansk.

Så var det tid til volleyball, men første dag havde jeg fået besked på bare at kigge med. Så det gjorde jeg, og de er rigtig gode! Jeg tror at Varsity (1. holdet) kunne vinde U18 DM, eller i hvertfald tage en medalje! Så de er rigtig gode! De er også de bedste i vores distrikt, Cypress distriktet, som består af 10 high schooler og vores skole er en af de mindste med, 3200 elever!
I slutningen af træningen skulle jeg lige spille lidt med en af pigerne som var på holdet sidste år, men ikke var kommet på holdet endnu, men ville gerne prøve, hun hedder Corbyn. Vi skulle bare spille lidt frem og tilbage, så de lige hurtigt kunne se om jeg egentlig kunne spille lidt.
Da jeg var færdig, snakkede vi lidt med træneren og hun sagde at jeg skulle møde op på skolen 6.15 i morgen, men altså det ville være godt at være der kl. 6. så skulle jeg lave en test for at komme på holdet. Jeg skulle løbe, 3×400 m, 3×200 m, 3×100 m jeg ville få pauser i mellem, jeg skulle ikke gøre det inden for bestemt tid, men bare gennemfører, alle de andre var nødt til at gøre det på en bestemt tid.
Men det tænkte jeg at jeg sanktens kunne, det var jo ikke så langt igen, 2,1 km. Og så når det ikke var indenfor en bestemt tid, skulle det nok gå. Så jeg lavede min madpakke om aftenen og pakkede alt, gjorde klar, og så gik jeg tidligt i seng, da jeg allerede skulle op 5.10.





WEEKENDEN

29. AUGUST 14 · 5:06

Lørdag skulle jeg være sammen med alle de andre udvekslingsstudenter i Houston/Texas området. Vi var i et stort hus, med svømmingpool og poolbord, hvor nogen af studenterne bor. Vi startede med at høre et fremlæg om americanere, hvordan vi skal opføre os og andre praktiske ting. Det to et par timer og derefter kunne vi bade i poolen og ellers bare hygge os. Vi var godt 40 elever fra hele verden, bl.a. Norge, Sverige, Danmark, allerflest fra Tyskland, Italien, Spanien, Brasilien, Kina, Thailand, Syd Korea, Slovakiet og sikkert også andre lande jeg ikke har nævnt. Vi var 5 danskere, så det var ligesom dem jeg snakkede med, det var mærkeligt at snakke dansk igen, selvom de kun var dage siden jeg var ankommet, men det var endnu mærkeligere at skulle til at snakke engelsk igen bagefter. Men det var ligesom det den dag gik med.





Søndag skulle vi tidligt op, for vi skulle i kirke. Jeg vågnede en 1 1/2 time inden jeg egentlig skulle op, men det var ikke noget problem, jeg fik tiden til at gå nemt! Jeg snakkede med Tobias på Skype. Det var godt at se hans ansigt og høre hans stemme igen, jeg savner ham sådan!
Vi var lidt forsinket til kirken, så da vi kom ind var der høj musik og folk stod og klappede i takt. Der var trommer, guitar, bas og det hele var med. Der var selv balloner på scenen. På vejen der ind fortalte Claudia at kirken, faktisk er et dansestudio de bare lejer i weekenderne og bruger lokalerne til kirke. Gudstjenesten var meget anderledes end den danske gudstjeneste, men heldigvis på en god måde, for familien går i kirke hver eneste søndag, så det er heldigt at kirken er sjovere! De har også som tradition at spise ude efter de har været i kirken, så vi tog på en mexicansk restaurant og fik rigtige tacos.

Maden smagte helt vildt godt og det var meget hyggeligt!
Da da vi så kom hjem igen, snakkede jeg med hele min familie, som jeg også har savnet meget! Så det var godt at se dem igen og høre dem igen! Og så snakkede jeg også lige lidt mere med Tobias ;P
Så om aftenen fik jeg “reglerne” de har i huset at vide.


Der er godt nok nogle af tingene som gælder mest de to andre, da de jo er yngre. Den med ingen mobiler på værelserne er mest med hensyn til Andy så han ikke bare sidder og spiller på sit værelse. Jeg må gerne være på mit værelse og skrive hjem og sådan. Reglen med lektierne, gælder heller ikke så meget mig, de har tro på at jeg selv kan styre at få dem lavet. Så jeg synes det fint nok.
Så var det jo sidste dag inden skole! Jeg glædede mig helt vildt, til at komme hen og møde nogle mennesker på min egen alder og bare opleve det hele!