lørdag den 8. november 2014

WEEKENDEN

24. SEPTEMBER 14 · 4:05

en lørdag var jeg ude og shoppe med Claudia i et outlet mall, så alt tøjet var på tilbud. Jeg synes selv jeg købte helt vild meget tøj, jeg købte mere end jeg har købt i rigtig lang tid! Men familien synes ikke det var noget særligt, Denise (deres tidligere udvekslingsstudent) plejede at komme hjem med meget mere tøj hver eneste lørdag. Claudia købte en trøje til mig, så jeg officielt kunne blive en del af familien. En trøje fra Oakley mærket, de hedder jo Oakley til efternavn, så de kan godt lide det mærke.


Efter shoppingen, tog vi lige et smut forbi en negle og spa salon, og fik lagt en pedicure, hvilket jeg aldrig har fået før, altså på en salon. Men det er noget alle piger gør herovre, da de går med sandaler næsten hele tiden og så vil de jo gerne have deres fødder ser godt ud.

Om søndagen var jeg i kirke igen, efter kirke tog vi ud og spiste, som de sagde de gør hver søndag efter kirke.
2014-08-31 10.11.22
2014-08-31 10.05.13
Vi spiste på en mexikansk restaurant så jeg kunne smage rigtig mexikansk mad, Claudia er jo for mexico, derfor ville de gerne præsentere mig for det. Maden var rigtig lækker og det var bare super hyggeligt.

Mandag var det Labor Day hvilket betød, jeg havde fri for skole. Så den dag kom først Tims forældre på besøg og vi tog ud og spiste på en amerikansk restaurant (BBQ), jeg havde selvfølgelig min Oakley trøje på, så de kunne se at jeg officielt var et medlem nu. senere på eftermiddagen da hans forældre var taget hjem, kom Claudias familie på besøg. Hendes bror og hans familie, hendes søster og hendes familie og så hendes forældre. Hendes forældre snakker ikke engelsk, så dem var det lidt svært at snakke med. Men det var rigtig hyggeligt.
Den aften tog vi hen til en park og havde en picnic, spillede lidt Futtie (et spil der minder om baseball, bare hvor man sparker til en bold i stedet) og hyggede. Der var det her vandfalds/springvands ting som var meget stor og flot.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar