lørdag den 8. november 2014

SKOLEUGEN




06. SEPTEMBER 14


Onsdag stod jeg igen tideligt op, men den her morgen havde jeg virkelig ikke lyst til at stå op og jeg havde ikke lyst til at løbe, for jeg vidste hvor hårdt det var. Så den morgen var alt bare galt, og jeg var ikke ret glad. Men jeg vidste at jeg jo ligesom var nødt til at løbe hvis jeg ville på holdet. Jeg havde jo allerede løbet en gang og det skulle jo ikke gå til spilde, og så var det jo bare en gang mere og så kunne jeg spille volley i et helt år. Så jeg vidste godt at jeg var nødt til at gøre det her, hvis jeg ville spille, selvom modet var meget lavt og jeg tvivlede på om jeg overhovedet kunne gennemføre igen. Men jeg kom der hen til tiden, varmede op og så skulle jeg løbe sammen med Corbyn igen. Da jeg var nået halvvejs rundt på banen var jeg lige ved at begynde at græde og bare stoppe, men jeg var nødt til at løbe videre. Men sådan var det alle de 3 runder. Jeg tror jeg var noget langsommere idag end i går, men jeg skulle heldigvis bare gennemfører. 200 meterne gik lidt nemmere og da vi nåede til 100 meterne, ville jeg bare gerne slutte det her og give den alt hvad jeg havde! Så der løb jeg den første på 15 sek. hvilket Hannah synes var mega vildt jo fordi man har løbet alt det inden. Da jeg var helt færdig væltede jeg næsten ind over målstregen og lå bare, jeg kunne næsten ikke rejse mig op. Selvom Hannah og træneren gerne ville have jeg stod.
Resten af dagen vraltede jeg bare endnu mere som end and end jeg gjorde dagen inden. Det samme gjorde jeg dagene efter, det var slemt når man så skulle op på 1. sal og have undervisning, men det gik.
Alle pigerne på holdet er enormt søde, men jeg havde meget svært ved at huske deres navne da de jo er så mange. Jeg kunne huske Corbyn, og Hannah fordi hun var helt vildt begejstret over jeg var fra Danmark, det er hendes bedstefar, Ib, nemlig også. På holdet er der så meget gejst det er helt utroligt, det hepper og jubler hele tiden, det er så fedt, og man får meget mere lyst til at træne!
Hver dag til træning har de også en dresscode, så de planlægge hvilken farve trøje de skal have på, og så har de alle den farve på! På kampdage klæder de sig også lidt finere på til skolen, hvilket de også planlægger, om de skal have kjole på, jeans og en fin trøje, eller sådan noget. Det er ret fedt!
Så ondsdag var en kamp dag og de skulle spille hjemme, det var ret fedt se. Der var meget jubel fra tilskuerne, selvom der ikke var så mange. Til Varsity kampen, blev der sunget nationalsang og alle spillerne blev råbt op. Der bliver gjordt meget ud af det. Der var også kommet 6 cheerleaders og en maskot som heppede. Det var bare rigtig fedt og der var så god stemning, og så vandt alle vores 4 hold også! Varsity (1.), JV (2.) Freshman A (3) og Freshman B (4), hold 3 og 4 er kun for freshmans, alstå 9. klasserne, som vil svare til vores 8. klasse.
Om morgen til skole kører jeg med skolebus, og de ligner virkelig dem på film, jeg kører med nummer 1107.
Min skolebus
Fredag skulle alle elever på skolen have en rød trøje på, da det var kamp dag for footballholdet og så er der en dresscode.
Jeg havde ikke nogen rød trøje med, så torsdag aften, kørte jeg med Claudia og Sophia i H-E-B og købte en. H-E-B er vores supermarket, jeg synes det er meget stort, men det synes de ikke. Jeg købte en trøje med Tims yndlings college footballhold UH.

Om aftenen tog jeg til footballkampen, sammen med en pige der hedder Savannah, som jeg mødte i mandag i dansebutikken, hun virkede meget sød og spillede også volley. Vi hentede hendes veninde Chealsi på vejen over til kampen og mødtes med nogle andre af hendes venner der. Jeg mødte Lillian der ovre, som er min mexikanske veninde.

Min veninde LillianDet var rigtig sjovt at være til kampen, selvom vi tabte. Der var cheerleaders, band og piger der dansede i halvlejen, maskotter, det hele var der! Jeg blev overrasket over hvor gode cheerleaderne var til at springe, jeg troede ikke de kunne helt så meget. Det var god stemning og vi jublede og lavede en masse forskellige råb.


Efter kampen tog vi på Whata Burges, som er en fastfood resturant, som Texas åbenbart er kendt for. Alle synes det er mega mærkeligt jeg aldrig har været der før, så det var der vi skulle hen. Det var også der mange andre fra CyWoods tog hen efter kampen.
http://www.khou.com/story/news/local/2014/09/01/fight-caught-on-camera-at-whataburger/14943913/
Det var sindsygt det der skete, vi sad bare og spiste og så begyndte nogen at sige at de troede der snart ville starte en fight, og det gjorder der så også. Så alle stillede sig op på borderne for at se hvad der skete og begyndte at filme det på deres mobiler. Det rygtes at det var over 10 $ til stoffer. Men jeg ved det ikke. Det var rimelig vildt, Savannah sagde at det hele tiden sker her ovre, mens nogen andre fortalte mig det altså normalt ikke sker. Men det var ikke noget jeg i hvert fald havde set før.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar