TIRSDAG

05. SEPTEMBER 14 · 3:55

Tirsdag var så min første rigtige skoledag, hvor jeg prøvede at have alle fagene. Selvom vi ikke snakkede spansk eller dansede. Skolen er meget anderledes, og der er foregår lidt ligesom på film!

Men jeg stod jo rigtig tideligt op, for at kunne komme til løbetesten, jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle møde, så mens jeg overvejede det, kom Corbyn som også skulle tage testen, så gik vi om på trackbanen, som var lige bag os. Det var kun os to der skulle tage testen, men nogle af de andre piger var kommet for at bakke os op og støtte os. Så da træneren kom varmede vi lige meget kort op. Strækkede lidt ud, lavede lidt squats og den slags. Og så skulle vi egentlig til at løbe, så første gang var det én runde, 400 m. Jeg var klar til at løbe, og tænkte at det her kunne jeg godt klare. Så Træneren sagde løb og vi løb, men jeg blev helt overrasket for Corbyn begyndte bare at spurte, jeg ikke tænkt hun ville gøre det så hurtigt. Men jeg blev jo ligesom nødt til at følge med, for jeg ville jo ikke falde mega langt bagud, så jeg prøvede at følge med, men dog nogle meter bag hende, jeg skulle jo også løbe hele vejen rundt. Det var rigtig hårdt, men jeg kom i mål og så fik vi lov at tage en lille pause, de ville ikke have at vi satte os ned, så vi drak lidt vand og jeg tror lige jeg nåede at få pulsen lidt ned, og så skulle vi løbe næste runde.
De andre piger heppede helt vildt, og nogle få af dem løb også nogle af runderne med os, og heppede imens de også selv løb. Alle de andre piger har også selv lavet testen, men jeg tror de gjorde det før sommerferien, hvor der jo egentlig rigtigt var tryout.
Det var rigtig hårdt og 400 metet føles som meget langt, især når man sprinter dem! Pauserne føles kortere og kortere, jeg havde bare lyst til at lægge sig ned mellem runderne, men det måtte jeg ikke. Istedet lænede jeg mig over Hannah, så jeg kunne puste ordenligt ud og så var det næste runde. De 200 m var ikke lige så slemme, men stadig slemt, og der skulle man jo bare løbe endnu hurtigere. Corbyn var stadig hurtigere end mig, men mellemrummet var ikke lige så stort, men jeg kan også bedst lide de korte distancer. Når vi havde løbet en 200 m skulle vi med det samme gå halvvejs rundt så vi kunne løbe igen. 100 meterne gik hurtigt, men efter dem var pulsen helt vildt hurtig og jeg kunne næsten ikke få vejret, men her var jeg hurtigere end Corbyn. Men pauserne var kortere her.
Efter sidste spurt var jeg også bare færdig, jeg lagde mig bare ned, men vi havde ikke så lang tid, for vi skulle nå ind og i bad inden skolen startede. I 4. periode (volley) spurgte pigerne mig, om jeg så var klar til at løbe igen i morgen… Jeg var helt sådan, HVAD? Jeg troede bare jeg skulle løbe den ene gang, men nej man skulle løbe 2 dage i træk. Corbyn fortalte også at de jo skulle gøre det inden for en bestemt tid, så de skulle blive ved med at løbe indtil de klarede tiderne to dage i træk, men det var kun Jordan som ikke klarede det de første to dage, så hun løb fire dage i træk! Jeg spurgte så træneren om jeg også skulle løbe igen i morgen, for hun havde ikke sagt noget til mig om det, men hun sagde desværre ja. Så jeg skulle løbe igen.

I skolen gik jeg rundt med lidt ømme ben. Hvilket er lidt et problem, når man ikke har særlig god tid til at gå fra den ene klasse til den anden. Her er det ligesom på film, lige så snart klokken ringer rejser alle sig op og går ud, de har pakket sammen og er klar. Eleverne er fuldstændig ligeglad med hvad læreren siger. På få sekunder er gangene fyldt, de er så fyldt at man næsten ikke kan komme forbi. Man går i højre side og man bliver nødt til at følge strømmen, det er lidt svært når man så skal dreje især hvis det er til venstre, for man kan næsten ikke komme forbi. Man har jo ikke så lang tid så det er et problem, hvis man skal fra den ene ende af skolen til den anden, for det er altså kun 4 minutter man har, og man har ikke tid til at komme forsent. Det bliver slået ned på det hvis man kommer forsent. Efter de første 3 gange ringer de til ens forældre, det samme efter de 6, efter 9 skal man møde op en lørdag og gå i skole, det sammen med 12 og hvis det er 15 bliver man vidst nok bortvist i nogle dage tror jeg. Men det er altså for et helt semester. Så det er først i 2. semester de nulstiller dine tardies, som de kalder dem. Det talte heldigvis ikke i første uge da man jo ligesom skulle finde sine lokaler og man vidste jo ikke hvor man skulle hen. Det var meeeeget forvirrende. Og det er stadig svært at finde rundt.
Man må heller ikke forlade lokalet før klokken ringer. Men efter skole fik jeg lov at træne med og så var det ellers også bare rart at komme hjem igen.